Hvad er en vinkel?

Når to linjer går fra det samme punkt, dannes der en vinkel. En vinkels størrelse måles i grader og vises med dette symbol °. 

De to linjer kaldes vinklens ben.

Vinklerne kaldes noget forskelligt efter hvor store de er.

 

Spids vinkel

En vinkel mellem 0° og 90° kaldes en spids vinkel.

 

Ret vinkel

En vinkel på 90° kaldes en ret vinkel.

 

Stump vinkel

En vinkel mellem 90° og 180° kaldes en stump vinkel.

 

Lige vinkel

En vinkel på 180° kaldes en lige vinkel.

 

Vinkelmåler

Vinkler kan måles med en vinkelmåler. De fleste vinkelmålere går fra 0° til 180°. Hele vejen rundt kaldes 360°.

En vinkelmåler bruges ved at placere krydset på spidsen af vinklen, og lade den ene side flugte langs et af vinklens ben. Herefter aflæses vinklen, som i dette eksempel er 65°.