Hvad er plangeometri?
Plangeometri handler om de figurer, der findes på en plan flade.
En plan flade er eksempelvis et stykke papir, et gulv, en fodboldbane, en væg eller en tavle.
Længde og bredde
Ved plangeometri arbejder man i to dimensioner (2D), som er længde og bredde.
Man kan eksempelvis måle længden og bredden af en tavle.
Punkter og linjer
Når vi skal beskrive eller tegne figurer med plangeometri, bruger vi ofte punkter og linjer. Linjer kaldes også linjestykker.